Fri fragt over 500 kr. Det gælder dog ikke druesukker og glukose.

Flødebolle med marcipanbund

Ingredienser: ca. 300g marcipan

Rulles ud på et køkkenbord drysset med flormelis i ca. 5 mm tykkelse.

Stikkes ud med en udstikker på ca. 5 cm. Stilles på en bageplade, bages ved 180 grader i 8-10 min, til de er pæne lysebrune.

Sukkerblanding

80 g glukosepulver   

230 g melis evt. rørsukker

 0,75 dl koldt vand

1 vaniliestang

Flødebolleskummet:

20 g flødebollepulver

1 dl 40 grader varmt vand

 

Chokoladeovertræk 750g Callebaut chokolade.

Vaffelbundene stilles klar på en bageplade, det store ”vaffelmønster” opad. 

Flødebollemassen: Bland flødebollepulveret og det varme vand i en skål. Pisk det hele godt sammen indtil massen er som stiftpiskede æggehvider.

Sukkermassen: Glukosepulveret og sukker blandes sammen med vand, vaniliekorn og vaniliestangen i en gryde. Massen koges op til 117 º, vaniliestangen fjernes. Sukkermassen tilsættes flødebollemassen i en tynd stråle, samtid med at der piskes roligt.. Pisk indtil flødebolleskummet er stift.  Kom massen i en sprøjtepose med en ”skraber”.

Klip ca 5 cm af spidsen på sprøjteposen, og sprøjt nu flødebolleskummet ud på vaffelbundene.

Lad nu de ”nøgne” flødeboller stå og tørre i 1-2 timer.

Chokoladeovertræk. Chokoladen tempereres ved at smeltes den over vandbad. Kom 2/3 Callebaut chokolade i en tynd plastik skål og sæt det over en gryde med kogende vand, skru ned på laveste blus.. Hold øje med at temperaturen ikke kommer over 45 º, tag skålen af gryden, så tilsættes den sidste 1/3 chokolade, lad det lige stå et par minutter inden du rører det sammen. Når temperaturen er nede på 31 º  som er arbejdstemperatur. Pas på at der ikke kommer vand eller damp til chokoladen.

Nu dyppes flødebollerne i chokoladen, sørg for at chokoladen rører vaffelbund en. Flødebollerne ”tørres” let på kanten af skålen..Du kan og vælge at overhælde flødebollerne med chokolade. Der gør du ved at sætte flødebollen på en paletkniv, som du holder ind over skålen med chokolade. Så bruger du en sovseske, som du bruger til at hælde chokoladen over flødebollen med. Nu skal du lige så stille banke paletkniven med skålens kant, for at få det overskydende chokolade til at løbe af.

Sorter faldende

1 vare(r)

Sorter faldende

1 vare(r)