Fri fragt over 500 kr. Det gælder dog ikke druesukker og glukose.

Flødebolle med øl

Sukkerblanding:

80 g glukosepulver

230 g melis evt. rørsukker

1/2 mørk øl (Har brug en af Ø-Brygs mørke øl)

Flødebolleskummet

20 g flødebollepulver

1 dl 40 grader varmt vand

500g Lemon  chokolade fra. Callebaut

Vaffelbundene stilles klar på pergamynpapir med det store ”vaffelmønster” opad. Pergamynpapiret forhindre vaffelbundene at glide rundt, når du sprøjter skummet ud på dem.

Flødebolleskummet: Bland flødebollepulveret og det varme vand i en skål. Pisk det hele godt sammen indtil massen er som stiftpiskede æggehvider.

Sukkerblanding: Glukosepulveret og sukker blandes sammen med øl, i en gryde. Massen koges op til 117 º.Sukkermassen tilsættes flødebollemassen i en tynd stråle, samtid med at der piskes roligt. Pisk indtil flødebolleskummet er stift. Kom massen i en sprøjtepose med en ”skraber”. Klip ca 5 cm af spidsen på sprøjteposen, og sprøjt nu flødebolleskummet ud på vaffelbundene. Lad nu de ”nøgne” flødeboller stå 1-2 timer.

Chokoladeovertræk. Chokoladen tempereres ved at smeltes den over vandbad.

Kom 2/3 Callebaut chokolade i en plastik eller rustfri stål skål og sæt det over en gryde med kogende vand. Hold øje med at temperaturen ikke kommer over 45 º på chokoladen,  tag skålen af gryden, så tilsættes den sidste 1/3 chokolade, lidt ad gangen, start med en håndfuld, rør rundt, tage en lidt mindre håndfuld, rør rundt, fortsæt på denne måde med mindre for hver gang.  Når temperaturen er nede på 31 º, har du  arbejdstemperaturen. Pas på at der ikke kommer vand eller damp til chokoladen.

Nu dyppes flødebollerne i chokoladen, sørg for at chokoladen rører vaffelbunden. Flødebollerne ”tørres” let på kanten af skålen..

Du kan også vælge at sætte de nøgne flødeboller på eks. en gaffel og så hælde den smeltede chokolade over.

Sorter faldende

2 vare(r)

Sorter faldende

2 vare(r)