Fri fragt over 500 kr. Det gælder dog ikke druesukker og glukose.

Flødebolle med rabarberskum og kransekagebund

Ingredienser

350gr marcipan

2 æggehvider mellemstr.

150 gr flormelis

Blandes godt sammen med håndmixeren.

Kommes i en sprøjtepose med stjernetyl. Sprøjtes ud på en bageplade med en bolsjemåtte

Bages ved 180 grader i 12-15 min. Køles af.

Flødebolleskum med rabarber:

4 rabarberstilke vaskes og skæres i stykker på 3-4 cm.

Kommes i en gryde med 2 dl. vand og 1 tsk. kardemomme

Koger i ca. 10 min. står og trækker lidt ( mens du gør klar til skummet)

Flødebolleskum

20 gr. æggehvidepulver + 1 dl. 40 grader varmt vand piskes stift.

80 gr. glukose 230 gr sukker + saften fra de kogte rabarber (hele rabarbermassen siet igennem en sigte) Bare kom det hele i gryden med sukker, jo mere smag for du. Det hele skal koge til 117 grader.

Derefter hælder du sukkermassen ned i de piskede æggevider, i en tynd stråle og langsom hastighed. Pisk indtil skummet er fast og kan "stå" af sig selv.

Kom skummet i en sprøjtepose med en stjernetyl og sprøjt det på bundende. Lad det stå og tørre lidt, til skummet ikke klistre på dine fingre.

Chokoladeovertræk. Chokoladen tempereres ved at smeltes den over vandbad.

Kom 2/3 Callebaut chokolade i en plastik eller rustfri stål skål og sæt det over en gryde med kogende vand. Hold øje med at temperaturen ikke kommer over 45 º på chokoladen,  tag skålen af gryden, så tilsættes den sidste 1/3 chokolade, lidt ad gangen, start med en håndfuld, rør rundt, tage en lidt mindre håndfuld, rør rundt, fortsæt på denne måde med mindre for hver gang.  Når temperaturen er nede på 31 º, har du  arbejdstemperaturen. Pas på at der ikke kommer vand eller damp til chokoladen.

Nu dyppes flødebollerne i chokoladen, sørg for at chokoladen rører vaffelbunden. Flødebollerne ”tørres” let på kanten af skålen..

Du kan også vælge at sætte de nøgne flødeboller på eks. en gaffel og så hælde den smeltede chokolade over.

Sorter faldende

4 vare(r)

Sorter faldende

4 vare(r)

Gratis opskrift på flødebolle med rabarberskum og kransekagebund. Har du rabarber i haven, eller kender du een der har, så er de perfekte til brug i flødebolleskum. Du kan også bruge frosne rabarber. Server som en lækker dessert til dine gæster, erfekt afslutning på et godt måltid.